home valgte RKFoffice

Dato: 5. maj 2010

home

Fra 1. maj er RKFoffice blevet total-leverandør til næsten 200 home-butikker og erhvervscentre.

I konkurrence med flere af de allerstørste aktører på markedet er RKFoffice blevet valgt som total-leverandør til hele home ejendomsmægler-kæden.
Det betyder at vi leverer alt indenfor f.eks. kontorartikler, cateringprodukter, aftørringspapir, tryksager og reklameartikler til samtlige knap 200 home butikker  og erhvervscentre over hele landet.
RKFoffice blev valgt fordi vi som den eneste kunne tilbyde kombinationen af konkurrencedygtige priser på kontorartikler, et fleksibelt og konkurrencedygtigt setup på tryksager og øvrige logo-varer, samt en kundetilpasset indkøbsportal, hvor man kan handle alle produkter.
Aftalen trådte i kraft pr. 1. maj, og via et nyt og meget stærkt samarbejde med vores centrallager in/out as, er tilgangen af de mange nye kunder indtil videre forløbet helt uden problemer. - I hvert fald for kunderne!

IO-lager  

in/out leverer varen

I forbindelse med indgåelsen af aftalen med home-kæden, har vi etableret et nyt og enestående samarbejde med vores lager- og logistikcenter in/out as i Hedensted, som vi selv er medejer af.
in/out leverer dagligt varer til over 200 boghandlere og kontorforsyninger over hele landet. Desuden fungerer in/out som vores lager, således at når du som kunde bestiller f.eks. kopipapir hos os, sender vi ordren til in/out som sørger for at du modtager varen dagen efter.
Tidligere har dette kun kunnet fungere for standard-produkter.
Men med den aftale vi har lavet med home-kæden, fik vi behov for at kunne levere home logo-produkter fra centrallageret.

in/out var fra første færd med på idéen, og i et tæt samarbejde har vi nu fået etableret en løsning som gør det muligt at levere alt lige fra nøgleringe og dørmåtter med logo, over utallige specialmapper, og op til store TIL SALG skilte til byggepladser. Altsammen kan leveres sammen med kontorets øvrige dagligvarer, fra dag-til-dag. ikke blot til home, men også til vore øvrige kædekunder.

En bevidst strategi

Da RKFoffice blev til for ca. 1 1/2 år siden, ved en fusion af Risskov Kontorforsyning, og Billegaard Kontor og Data, var det et erklæret mål at blive i stand til håndtere store kædekunder som eksempelvis home. Det har vi arbejdet benhårdt på, og vi kan i dag tilbyde en løsning til disse storkunder som er unik på det danske marked.

Handshake
  • Vi har udviklet en handelsportal, som kan tilpasses kundens behov. Her kan man handle ikke blot alle kontorartikler, men også specialproducerede varer. - Ja, selv visitkort med eget billede, og konvolutter med afdelingsoplysninger kan man handle her.
  • Vi samarbejder med trykkerier over hele landet. Intet trykkeri er bedst til alle typer opgaver, og vi vælger fra sag til sag, det trykkeri der leverer det bedste og billigste produkt.
  • Det sikrer altid konkurrencedygtige priser, og de bedste produkter.
    I kraft af samarbejdet med vores centrallager hos in/out har vi nu også en enestående logistik-løsning.

Vi er således 100% klar til at servicere vores eksisterende og fremtidige kædekunder, som i dag allerede tæller så forskellige brancher som revision, babyudstyr, og ejendomsmæglere.

Og vi er 100% klar til at servicere alle vores øvrige kunder.

Vi glæder os til fremtiden - Den bliver rigtig spændende!

 

Indkøbskurv

Der er ingen varer i kurven
Hjælp til bestilling
Kvikkøb